Rosita

RositaROSITA & FARFAR I JORDHIMLEN
Forlaget Høst & Søn. April 2000.

Rosita´s farfar er lige død, og hele familien er ked af det. Farfar dukker op som en frelsende engel, da Sorte Sofus er blevet påkørt. Rosita får dermed en mulighed for at sige farvel og få et bud på, hvad det vil sige at være død.

“Sig mig engang,” spurgte Rosita. “Er du oppe i himlen, eller er du nede i jorden?” Farfar klemte øjnene sammen. “Jeg er nok lidt begge steder og alligevel mest ingen steder. Det er ikke så nemt at forklare.” Han tog Rosita i sin favn. “Måske kan man sige, at min gamle krop er nede i jorden. Men den farfar, du kendte, er oppe i himlen.”
“Det tænkte jeg nok,” sagde Rosita.

skilskattenROSITA & SKILSMISSEKATTEN
Forlaget Høst & Søn. Oktober 2000.

Hjemme hos Rosita har mor sagt ja til at passe perserkatten: Filipa, fordi hendes mennesker skal skilles. Sofus synes i første omgang at det er strengt at man ikke kan være kat i sit eget hus!

For Rosita lyder det spændende, det der med skilsmisse. Tænk at have to værelser og to fødselsdage, to af alting!

 Uddrag af bogen:

“Peter!” råbte mor, “Rosita synes vi skal skilles!”
Far kom ud fra arbejdsværelset: “Synes hun det?” spurgte han forvirret.
“Det kunne da være meget sjovt at prøve,” sagde Rosita. “Så kunne Sofus også prøve at være skilsmissekat, det tror jeg, han vil have godt af.”
Far så over på mor, “det kunne da godt være vi skulle prøve?”
Mor blev helt hvid i ansigtet. “Er I blevet rablende gale begge to!” råbte hun og smækkede med døren.

kamillastorROSITA & KAMILLA KÅLØRE
Høst & Søn. Foråret 2001.

Der er flyttet en pige ind ved siden af Rosita. Mor er begejstret, nu er der endelig en legekammerat til Rosita. Men Rosita og Sorte Sofus bryder sig ikke om Kamilla, hun har nemlig blomkålsøre. De vil hellere drille hende.
Rosita har glemt at den der driller, en dag selv kan blive den som bliver drillet.
“Øps!” lød en meget velkendt stemme, “der er hun jo, og se hvad jeg sagde: hun har rotter i håret!” Rosita ville ikke tro sine egne øjne og ører. Sofus sad sammen med Kamilla på tomandsgyngen.
“Add!” udbrød Kamilla, “tænk at gå rundt med rotter i håret. Det er bare for ulækkert!”
“Var det så bare mus,” grinede Sofus, “men rotter både smager og lugter hæsligt!” Rosita ville have sagt noget, men hendes mund ville ikke. Hun skyndte sig tilbage til sit værelse.